Coming Home & Leaving Home

Oprettet af Fredrik Andersen - mandag, 29 juni 2015 kl. 15:05:42



Denne eftermontering passer til følgende modeller:
Audi A3 8P Hatchback (2003 - 2013)
Audi A3 8P Sportback (2004 - 2013)


Forord

Jeg har altid synes at det var en fed funktion, men da min bil ikke havde lyssensor må jeg indrømme at det virkede som lidt for stort besvær.

Efter skifte af min BCM ved tågelygte montering kunne jeg dog aktivere Coming Home & Leaving Home. Det skal dog nævnes at det aktiverede lyset uanset tidspunkt på dagen. Når lyssensoren bliver monteret vil Coming Home & Leaving Home kun blive aktiveret når det er mørkt.

Under "Guide" linker jeg til en guide som kan anvendes uden at skifte BCM samt montere lyssensor.


Tid

Ca. 1 time


Montering & Guide

Al montering samt kodning blev udført af Discoboy (bruger på vagcars.dk)

Jeg kan jo desværre ikke hjælpe meget med guide til monteringen da jeg ikke selv udførte den, men for dem som gerne vil have Coming Home & Leaving Home uden lyssensor og ny BCM skulle denne guide kunne gøre tricket. http://audiretrofit.quinlivan.net/cominghomelights

Til dem som gerne vil montere Coming Home & Leaving Home på den "rigtige" måde, kan jeg hjælpe angående køb af dele.

Body Control Module
BCM blev købt ved eftermontering af tågelygter. Du kan læse mere om den eftermontering samt om BCM typerne her.

Lyskontakt
Jeg havde desværre lige købt ny lyskontakt ved eftermonteringen af tågelygter, men da jeg kom på ideen om regn og lyssensor skulle jeg igen have ny kontakt med AUTO funktion. Denne gang huskede jeg blot at tænke et skridt længere frem og købte derfor en der også understøtter Coming Home & Leaving Home.

Kabelsæt
Kabelsættet lavede vi discoboy selv, men stikket som skal monteres bag på lyskontakten til CH/LH har part nummer: 4D0 971 636

Lys & Regn Sensor
Som nævnt et par gange, blev Coming Home & Leaving Home først en realitet da jeg alligevel skulle have regn og lyssensor monteret. Her skulle jeg alligevel skifte kontakt. Det var jo faktisk aktiveret efter skift af BCM ved eftermontering af tågelygterne, men personligt så skal ting virke OEM.

Montering af lys og regnsensor kræver nyt bakspejl, sensorer, kabelnet og ny rude. Læs mere her.


Kodning

1. 09-Cent. Elect.
2. Coding - 07
3. Long Coding Helper
4. Byte 0
5. Aktiver Bit 7
6. Byte 2
7. Aktiver Bit 4

Du kan finde udvidet guide med billeder samt andre kodningsmuligheder til lys og lygter lige her.


Anvendelse

1) Tryk på knappen nederst i højre hjørne
2) Når der er lys i knappen er Coming Home & Leaving Home aktiv.
3) Du kan altid deaktivere funktionen ved at trykke på knappen igen.




Anvendte Part numre + Pris

Beskrivelse Anvendte Parts Oprindelige Parts Pris Links
Lyskontakt 8P1 941 531 G 8P1 941 531 Q 510 kr. AZF
BCM 8P0 907 279 K 8P0 907 279 J 818 kr. ebay
CH/LH Stik 4D0 971 636 --------------- 51 kr. AUDI
Pris i alt 1.379 kr.
Ovenstående pris er eksklusiv fragt og montering.

BCM var jo sådan set allerede købt til montering af tågelygter og kontakten skulle alligevel bruges til monteringen af regn og lyssensor, så alt i alt har det været en gratis eftermontering, bortset fra stik og kabler.